Hvem kan blive ægdonor?
For at blive godkendt som ægdonor ved Maigaard Fertilitetsklinik, skal du:
- Være mellem 18 og 35 år.
- Være fysisk og psykisk sund og rask samt fri for kendte alvorlige eller arvelige sygdomme i nærmeste familie (forældre, søskende og egne børn).
- Kunne møde op 4-5 gange i behandlingsforløbet på klinikken (enten i Århus eller i Odense).
- Være normalvægtig.
- Have begge æggestokke.
- Være negativt testet for: HIV, smitsom leverbetændelse (Hepatitis B og C), syfilis, gonorré og chlamydia-smitte.
Ægdonation er frivilligt, og du kan til enhver tid trække dit tilbud tilbage i behandlingsforløbet. Dette gælder praktisk talt indtil og med ægudtagningen.
Ægdonation skal foregå vederlagsfrit. Dog er det tilladt i henhold til lovgivningen at give dig en kompensation for skanninger, ægudtagning samt transportudgifter på DKK 7200 per forløb (skattepligtig indkomst).
I henhold til dansk lovgivning er det maksimalt tilladt at donere æg seks gange i Danmark.
Sammen forandrer vi liv
Bliv ægdonor og giv den største gave af alle: At give dem, der har brug for hjælp, muligheden for at blive forældre. Tak, fordi du vil være med til at forandre liv!