FAQ
Vil du vide mere
Se alle spørgsmål
Hvor vil ægdonationsbehandlingen finde sted?

Behandlingen vil finde sted på Maigaard Fertilitetsklinik (enten i Århus eller i Odense), afhængigt af hvad der passer bedst for dig.

Vil jeg modtage betaling for donationen?

Ægdonation er frivilligt og skal foregå vederlagsfrit. 

Det er dog tilladt jvf. lovgivningen at give dig en kompensation for skanninger, ægudtagning samt transportudgifter på dkkr 7200 per forløb (skattepligtig indkomst). 

Påvirker ægdonation fertiliteten?

Nej, ægdonation påvirker ikke din egen fertilitet. Man fødes som kvinde med ca. 2 mio. ægceller i æggestokkene. Fra puberteten starter og frem, modnes ét æg hver måned ud af en lille gruppe; de andre går til grunde. Under behandlingen med hormon stimulation ved ægdonation modnes der således flere æg op end blot 1 af gruppen, og det er disse som doneres. Når hormonstimulationen stopper, får man sin menstruation som normalt igen.

Gør det ondt at donere æg?

Selve behandlings processen kan give lidt ømhed i underlivet i takt med at æggestokkene modner flere æg. Ved ægudtagningen vil man kunne opleve at få menstruations lignende smerter, men vi vil give dig både noget beroligende samt smertestillende medicin før og under selve proceduren til at tage det meste af ubehaget.

Derudover skal man have foretaget nogle vaginale ultralyds scanninger samt almindelig gynækologiske undersøgelser.

Hvordan matches en donor til en modtager?

Vi matcher vores ægdonorer til en kvinde eller et par med lignende fysiske karakteristika – dvs. hudfarve, hårfarve, øjenfarve osv. Højde, vægt og andre fysiske karakteristika tages også i betragtning.

Hvor mange gange kan man donere æg?

Man må jvf. den danske lovgivning maximalt donere æg 6 gange i Danmark med mindst 1 måneds mellemrum mellem hver donation.

Hvad er forskellen mellem de forskellige donationsformer, og hvordan vælger jeg den rigtige for mig?

Med lovændringen fra 1. oktober 2012 kan du nu vælge mellem tre donationsformer: Anonym, Åben, og Kendt donation.

Anonym donation: Som anonym donor får modtageren og et eventuelt barn/børn kun oplysninger om din basisprofil, herunder hår- og øjenfarve, højde, vægt, og alder på donationstidspunktet. Anonymiteten er gensidig og bevares for altid.

Åben donation: Ved åben donation giver du tilladelse til, at modtagerparret og/eller barnet/børnene på et af dig fastlagt tidspunkt kan indhente oplysninger om din identitet. Dette kan omfatte muligheden for at møde dig. En form for åben donation indebærer, at kun barnet/børnene kan få oplyst din identitet ved 18-årsalderen.

Kendt donation: Ved kendt donation donerer du æg til en kvinde, hvis identitet du kender på donationstidspunktet. Dette indebærer gensidigt kendskab, men du må ikke være nært beslægtet med modtagerens mand i lovens forstand.

Det er afgørende at træffe det rigtige valg, da det ikke kan ændres senere. Du bekræfter dit valg med din underskrift, og det er vigtigt at forstå, at som ægdonor har du ingen juridiske forpligtelser eller forældrerettigheder over for børn født efter din donation. Parrene eller kvinderne, der modtager ægdonation, har ingen adgang til identificerende oplysninger om dig.

Kan en donor blive betragtet som moren til det barn, der er født som følge af donationen?

Nej. I det øjeblik man har doneret sine æg, overgår de juridiske forpligtigelser / forælder rettigheder over for evt. børn født efter din donation til den modtagen kvinde / par. Med andre ord kan en ægdonor ALDRIG blive betragtet som forældre til de fødte børn efter en ægdonation.